Som noget nyt kan du nu købe dit udstyr til dig selv og din islandske hest på Mols Farm lige midt på Mols, Djursland.

På Mols Farm hylder vi princippet, at det bedste udstyr, tilpasset den aktuelle årstid og det relevante brug, giver den bedste ridetur. Altid. Ganske enkelt. Vi forhandler derfor noget af det bedste udstyr fra bl.a. Karlslund, til både hest og rytter. 


Nu er vi godt på vej ind i den kolde tid og en ridetur, hvadenten den foregår i højt, klart frostvejr eller på en diset, råkold og fugtig vinterdag, er ren mentalhygiejne og mindfulness i en travl verden. Det danske klima kræver dog suverænt udstyr.

Isheste folket er seje folk men, selv de kan tabe modet og istedet vælge at krølle sig sammen under et tæppe i sofahjørnet på en isnende kold dag, hvis ikke deres vinterudstyr er tiptop – varmt, vindtæt og vandafvisende. Og det er rigtig ærgerligt. For intet gør ishesten og dens rytter mere gnisterende glade i låget end en herlig tur ud i det blå på en kold vinterdag. 

Men, vores krop skal være i varmebalance for, at vi har det behageligt og kan præstere optimalt. Hvilket også har betydning for hesten i forhold til dens præstation under os. Jo varmere vores muskler er under ridningen, jo bedre præsterer vi og, jo bedre samspil har vi med hesten når vi ikke sidder som frosne istapper på dens ryg.

Så, med aktuelt fokus på vinterbeklædningen til rytteren kan vi lige nu tilbyde lækre, praktiske trefingrede rideluffer, vamsede handsker med lomme til varmeindlæg, fleece hue med ørevarmere til under hjelmen, islandsk inspirerede fleece trøjer med lynlås samt lækre, forede softshell bukser med fuldskind.


Klædt varmt og åndbart på fra inderst til yderst er alt klart til en frisk vinter ridetur på en glad hest. God tur!

0 kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Previous reading
Åbent hus – Søndag den 1/12-2019
Next reading
Vinteren banker på døren, er du klar????